Føtex vil skabe hybrid mellem discount og supermarked
Investeringer på langt over en halv mia. kr. skal nu føre Dansk Supermarked til top i dansk dagligvarehandel.
Det skriver Dansk Handelsblad.
Dertil kommer den kvarte mia., som koncernen investerer i nedsættelser af mindst 2000 priser.
Dansk Supermarked, der er i dag ligger på andenpladsen efter markedsleder Coop, vil med investeringerne lancere det, koncernen kalder en nyskabelse i dansk dagligvarehandel:
Et hybrid-supermarked, der både tiltrækker hverdagskunderne og de kunder, der går efter kvalitetsvarer til weekenden.
– Vi redefinerer supermarkedet, så vi basalt set smelter discount ind i formatet. Det er ikke set før i Danmark, men i flere internationale supermarkeder. Vi vil fortsat have den høje kvalitet og den gode service, men derudover har vi discountpriserne, siger Thor Jørgensen, kædedirektør i Føtex.
Han erkender, at nogle varehuse i en periode mistede kunder. Kunderne er på vej tilbage, men der skal flere til. Derudover skal kunderne købe alt i Føtex.
Udmeldingen fra Dansk Supermarked får ikke Coops topchef Peter Høgsted til at ryste i bukserne.
Læs mere hos Dansk Handelsblad .